Hurra for asymetriske buketter

Påsken nærmer sig og påskeliljerne er lige til at spise (eller rettere lad vær med det, det kan gå grueligt galt). 

 Idag lavede jeg denne buket med forsythia og påskeliljer. Og jeg må indrømme at jeg selv er ret vild med den. Det er enkelt og alligevel er der ikke meget der er overalt til tilfældighederne. For det er nemlig altid lidt vanskeligt at binde med asymetriske linjer. 
Vasen er en af mine forårsfarvoritter. For farven passer perfekt til de vårgrønne blade. 

Gør plads til vintergækkerne


Vintergækker i græs
Lige nu står vintergækkerne smukt om flagstangen, men det krævede lige en studsning at få plads til dem.

Uklippet græs ved flagstang, pas på vintergækker
Plæneklipperen og kantklipperen kunne ikke blive helt enige om hvem der skulle klare tjansen ved flagstangen. Og som det så oftes går i den slags konflikter, er der ingen der tager ansvaret og opgaven gror sig til en øjebæ.


Heldigvis kom køkkensaksen på banen, og den klippede alt græsset smukt, mens den undlod at tage toppen af alle vintergækkerne.

Guide: sådan plantede vi vores pilehytte

For et års tid siden, en lun febuardag, byggede vi en pilehytte. Det er nok mere korrekt at sige at vi plantede den, for det første der skete var at vi gravede en hul på 40cm i dybden, hvor pilen skulle plantes.

Dybte af hul til pilehytte
Pilen sættes ned med 10-15cm mellemrum, jeg brugte min støvle som mål og satte så bare en pil på hver side af foden.

Plant pil til pilehytte

Da alt pilen var sat puttede vi jord ned ved pilen

Jorden blev stampet godt så pilen stod fast og  lige op.


Derefter tog vi en gren fra hver side af cirkelen og satte dem sammen med strips.
Sådan gjorde vi med alle grenene. Bortset fra de 10 forreste i hver side, som blev sat sammen med den pil der sad overfor.

Her ses det færdige resultat:

Når fugle får pip

“Maja, kom lige her over” -kaldte min mand Mikkel. “Se den lige!”

Han stod og plejede ned i græsset. Jeg rejste mig, letter irreteret for jeg manglede kun at luge en halv meter af bedet, jeg var igang med. -Og med Otto i haven havde der i forvejen været en del opbrud i lugearbejdet.

Jeg gik over til min pegende mand der imidlertid tid var ved at forklare Otto at man ikke måtte røre det han pegede på.

Der lå den! Ikke en stor grim skrubtusse, som jeg nok havde forventet, men vores spætte der så ofte har givet hakke lyde fra sig oppe fra toppen af vores store hængepil.

Åh nej, den lå der på ryggen, rystende og med lidt blod ud af næbet. Den havde nok ramt et vindue på sin flyvetur.

“Skal jeg finde lidt vand til den?” Spurgte Mikkel bekymret.

“Tror du ikke det er bedre at aflive den hurtigt den ser ikke ud til at klare den.” Høre jeg mig selv sige, mens det skar en smule i mit hjerte.

Spætten åbnede øjet og så op på og som for at sige: “Neej, giv mig lige en chance.” Og sådan blev det, jeg tog fuglen op og undersøgede den, Otto legede med en pind og Mikkel hentede en plastik-lege-gryde fra skuffen og fyldte den med vand.

Holder spætte i hånden, fugl!

Længe sad jeg og aede den stakkels fugl, mens jeg undersøgte des vinger og omfanget af skaden. Den fik lidt vand og begyndt at støtte på sine ben.

Otto fik igen interesse for spætten og kom over og prøvede at age den.

Efter en halv times tid satte jeg dem igen i græsset, med vand og mad inden for rækkevide. Og forsatte arbejdet med bedet.

Fuglen blev stærkere og stærkere og til sidst fløj den.

-Hvor var det godt vi gav den tid til at komme sig og vi håber snart at høre den fra toppen af hængepilen igen.